Officielt: Sheila García skifter til Inter

Der viste sig at være hold i de nylige rygter om, at Real Madrid Femeninos højreback Sheila García var på vej videre, for den 29-årige spanier er nu endegyldigt skiftet til italienske Inter.

 

Sheila kom til klubben i 2024 og nåede over sine to sæsoner at spille 68 kampe.

Sheila havde egentlig kontrakt med Real Madrid et år mere, men efter en sæson uden så meget fast spilletid og mere en række skader, har man altså valgt at stoppe samarbejdet før tid.

Log-på for at kommentere

Sheila García nærmer sig Inter-skifte

29-årige Sheila García, der kom til Real Madrid Femenino i 2024 og har kontrakt ét år mere, kan meget vel have spillet sin sidste kamp for klubben.

 

Spansk presse melder, at Inter agter at gøre alvor af deres interesse i spilleren, der blandt andet på grund af en grim knæskade har kæmpet med at få stabil spilletid i Real Madrid. I den forgangne sæson spillede hun 32 kampe, heraf 18 fra start, og leverede blot to assists.

Sheila skulle også være interesseret i det italienske projekt, men Real Madrid skal i tilfælde af et salg formentlig ud og erstatte spilleren, der kan gøre sig på begge backs og også længere fremme på banen. Også højreback-centerback-hybriden Antônia Silva menes nemlig at have spillet sin sidste kamp for klubben, og man har allerede sagt farvel til hele syv spillere denne sommer, hvoraf flere dog allerede er blevet erstattet.

Da Sheila har kontrakt til 2027 må man dog forventes at modtage en transfersum, der sandsynligvis kan bruges til at hente en ny spiller ind som erstatning.

Log-på for at kommentere

Real Madrid Femenino nærmer sig Wolfsburg-back

Real Madrid Femenino mangler stadig en ny konkurrent til Sara Holmgaard på venstrebacken, efter Yasmim har forladt klubben denne sommer, og det kan ifølge AS gå hen og blive hollandske Janou Levels fra Wolfsburg.

 

Det kræver dog en reel transfer, da Levels har kontrakt til 2028. På kvindeholdet henter man primært spillere på fri transfer, selvom man denne sæson dog har slået klubrekord – og ifølge visse medier transferrekord i det hele taget i kvindefodbolden – ved at hente det svenske wonderkid Felicia Schröder. Angiveligt koster det 600.000 euro at købe Levels fri.

Levels kan også gøre sig i centerforsvaret, og ifølge AS er hun en taktisk smart spiller, der kan varetage flere forskellige positioner og roller. Hun startede faktisk inde for Wolfsburg, da Real Madrid i den forgangne sæson slog dem hjemme med 2-0 i Champions League, så hun har allerede optrådt på Estadio Alfredo Di Stéfano.

Den 25-årige hollænder startede inde i 25 af de 35 kampe, hun spillede i sidste sæson, og undervejs havde hun et fint offensivt output med tre mål og otte assists.

Log-på for at kommentere

Real Madrid Femenino siger farvel til svensk fejlkøb

Real Madrid Femenino hentede sidste sommer den 23-årige midtbanespiller Hanna Bennison i Juventus og udstyrede hende med en kontrakt frem til 2028, men allerede nu er svenskeren officielt fortid i Real Madrid.

 

I dag melder klubben på sin hjemmeside nemlig, at man er blevet enige om, at tyske Eintracht Frankfurt overtager spilleren i den kommende sæson. Der er ikke meldt noget ud om en transfersum.

Bennison var aldrig i nærheden af at slå igennem hos Real Madrid. Længe var hun mest af alt en indskiftningsspiller, hvor hun endda kom længere tilbage i køen om spilletid til fordel for teenagerkometer fra B-holdet, og i løbet af foråret ophørte hun helt med at få spilletid.

Et skifte lå altså i dén grad i kortene.

Log-på for at kommentere

Real Madrid Femenino henter polsk målvogtertalent til reserveholdet

Real Madrid Femenino fortsætter med at investere i unge talenter og har nu sikret sig den polske målvogter Hanna Wieczerzak. Den talentfulde keeper skal i første omgang tørne ud for klubbens reservehold, som spiller i Primera RFEF, den næstbedste række i spansk kvindefodbold.

Den unge polak skifter til den spanske storklub efter to sæsoner på førsteholdet hos Śląsk Wrocław, hvor hendes kontrakt netop er udløbet. Nu venter en ny udfordring i Madrid, hvor ambitionen er at udvikle sig yderligere og på sigt tage skridtet op til førsteholdet.

Wieczerzak begyndte sin fodboldkarriere i Ślęza Wrocław, inden hun i 2021 skiftede til Śląsk Wrocław. Her arbejdede hun sig gennem ungdoms- og reserveholdene, før hun debuterede på førsteholdet i 2022. Siden blev det til 17 kampe i Ekstraliga, den bedste polske kvindeliga.

Den 1,80 meter høje målvogter har desuden været en fast del af de polske ungdomslandshold. Hun har repræsenteret Polen på U15-, U17- og U19-niveau. Ved U17-EM var hun med til at sikre Polen en historisk bronzemedalje, ligesom hun deltog ved U17-VM. I øjeblikket er hun en del af den polske U19-trup ved EM-slutrunden, selv om hun endnu ikke har fået spilletid.

Hendes tidligere træner i Śląsk Wrocław, Maciej Szaciłło, har tidligere rost hendes kvaliteter.

– Hanna er en målvogter med et enormt potentiale. Hun har stærke fysiske forudsætninger og store tekniske evner. Det er ikke tilfældigt, at hun har været udtaget til de polske ungdomslandshold. Hendes styrker er især spillet med fødderne og hendes evner til at forsvare målet, har han udtalt til det lokale medie Wroclawski Sport.

Real Madrid Femenino ser Hanna Wieczerzak som en langsigtet investering. Når hun er færdig med EM-slutrunden for Polens U19-landshold, slutter hun sig til reserveholdet, hvor hun skal fortsætte sin udvikling i klubbens talentmiljø.

Skiftet har samtidig vakt stor opmærksomhed i hjemlandet, hvor det er en sjælden begivenhed at se en polsk spiller skrive kontrakt med Real Madrid Femenino – også selv om det i første omgang er til reserveholdet.

Log-på for at kommentere

Seneste artikler...